Hør mere om
Seneste indlæg
Tilmeld nyhedsbrev

Forældre for sine forældre


Det er sorgfuldt, når pladserne i hierarkiet skifter.

”Jeg aner simpelthen ikke, hvordan jeg skal agere. Mine søskende bor i udlandet, der er kun mig! Dette er ikke noget, jeg har prøvet før.”

En af mine gode veninder var meget berørt, da jeg talte med hende forleden. Hun oplevede pludselig, at hendes forældre, især hendes far, skrantede, at alderen nærmest fra den ene dag til den anden slog til. Den stærke kæmpe, som havde passet på hende altid, gik pludselig og glemte og trimlede omkuld i sit hjem. Han havde helt tydeligt brug for en hjælp, han ikke rigtigt ønskede. Hvordan hjælper man? Hvad venter?

Længere liv

Vi lever længere, end vi nogensinde har gjort. Frem mod 2030 går vi ifølge Danmarks Statistik fra cirka 200.000 til cirka 400.000 borgere over 80 år. Det betyder også, at antallet af demente vil næsten fordobles frem til 2040 (Nationalt Videnscenter for Demens).

Flere ”gamle” børn

Tal er bare tal, siger vi. Og så alligevel….for det betyder også, at flere midaldrende mennesker oplever det samme som min veninde. At skulle indtage en ny rolle, få nye opgaver og udfordringer. En anden af mine venner har en mor, som i løbet af de seneste syv-otte år langsomt er blevet stigende dement. Hun er ikke specielt elskelig, bor i sit eget hjem og får hjælp døgnet rundt. Hun har aldrig været tæt med sine børn, men der er brug for min ven og hans søster til alt muligt forskelligt, at sikre, at hun får den hjælp, hun har brug for, at maden i køleskabet ikke er for gammel, at hun får skiftet bleen etc.

Det er ikke nemt, slet ikke fordi hun ikke sætter specielt meget pris på deres hjælp.

Sandwichgenerationen

Når man er i 50´erne er det gået op for de fleste på egen krop, i eget liv, at alderen ikke går sporløst hen – heller ikke de sociale relationer er uberørte. Karrieren har forandret sig, venner er måske blevet skilt, børn er flyttet hjemmefra osv. En kort overgang troede man måske, at der endelig var plads til én selv. Men så bragede det løs med nye opgaver som pasning af børnebørn og omsorg for egne forældre. Den aldersgruppe, nogen har kaldt sandwichgenerationen, pendler mellem omsorg og arbejde. Og oveni alt det andet er det bare hårdt at opleve en af de mest skelsættende sociale forandringer, det skift, der kan ske i familiens hierarki, når børn bliver midaldrende og deres forældre gamle.

Den gamle forælders krise

For den midaldrendes forældre selv er det forbundet med en naturlig krise at opleve voldsomme forandringer i form af sygdom og at miste ægtefælle. At nå frem til en erkendelse af, at man ikke kan det samme, som man kunne engang, skaber helt naturligt en psykologisk modstand. Samtidigt med, at netværket mindskes, fordi dem, man kendte engang, dør, sniger ensomheden sig ind, og erkendelsen af, at der ikke er langt igen kan være vanskeligt og sorgfuldt. Ja, endda skabe en depression hos den ældre.

De voksne børns krise

For de voksne børn, der skal revidere deres opfattelse af "forældre-barn" relationen er det også kritisk. De skal nu være de hjælpende frem for dem, der modtager hjælpen. De støttende i stedet for de støttede, og de skal håndtere, at mennesker, der et helt liv har været rollemodeller, bliver hjælpeløse og omsorgskrævende. Det kan udløse følelser, de færreste af os bryder os om, udover en naturlig og stor sorg over det, vi mister - også frustration, vrede, afmagt og irritation.

Kan man forberede sig?

Min veninde og jeg snakkede om, hvorvidt man kunne forberede sig. Og vi talte om, at det måske var en god ide at inddrage de øvrige søskende, selvom de boede langt væk. Holde familieråd, tale sammen, inden deres far blev for plejekrævende, så alle i familien også han, kunne få vendt problematikken. Men generelt kan det være svært at forberede sig på noget, man ikke aner, hvordan vil udvikle sig – og slet ikke på hvilke uvelkomne følelser og reaktioner, der følger med.

Accepter det uacceptable

At man får dårlig samvittighed over ikke at komme på besøg så tit, som ens forældre ønsker og har brug for, eller man selv føler man ”bør”. At man bliver irriteret på den far, der glemmer alt hele tiden, spørger om det samme igen og igen, på den mor, der pludselig spiser eller taler grimt, græder eller skælder ud. Det er sådan, det er. Næsten ubærligt kan det være. Og de tanker og følelser, forandringerne udløser, er naturlige. Den krise, der følger med tabet og med det faktum, at man ikke kan leve op til sine egne idealer, kan være stor.

Pas – også – på dig selv

Der er kun en vej: At acceptere tabet og alt hvad det efterlader sig i sit kølvand. For hvis alle de ”forkerte” følelser med vold og magt holdes bag lås og slå, vokser de bare. Den indre kritiker kan blive meget ødelæggende, og en undersøgelse fra Danmarks Statistik fra 2015 viser fx at 6 ud af 10 voksne med plejekrævende forældre får stress. Undersøgelsen viser også, at 87 procent bekymrer sig mere eller mindre konstant. 59 procent oplever, at hverdagen bliver mere presset, og 43 procent oplever, at deres psykiske helbred påvirkes.

Så den bedste forberedelse er i virkeligheden at erkende, at det er livets gang, og tillade os at føle det, vi gør. Tale sammen om det, der er svært, sorgfuldt, flovt eller pinligt og bære over med os selv og hinanden.

kontakt

​Tel: 27110798

info@modnelivsvalg.dk

fØLG OS
  • Black Facebook Icon
  • Black Twitter Icon
  • Black Instagram Icon
  • Black YouTube Icon

 ©Modne Livsvalg. Alle rettigheder forbeholdes